Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nyager Skoles - Antimobbepolitik

Nyager Skoles - Antimobbepolitik


Hvad er mobning for os

En systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person skal eller gerne vil opholde sig.

Mobning er et overgreb. Drilleri er en anden problemstilling, der også skal tages alvorligt. Men det er vigtigt, at alle kender forskel på mobning og drilleri. For os er drilleri kendetegnet ved ikke at være systematisk, relativt godmodigt og basalt accepteret af de involverede. Drilleri kan udvikle sig til mobning. Ordet mobning bruges desværre ofte fejlagtigt i forhold til andre problemer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for en løsning.

Ansvaret for mobning kan ikke tillægges et enkelt menneske. Mobning er et gruppefænomen, hvor flere har en rolle. Mobning er afhængig af en gruppe med tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelse eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

Mobning kan ramme mennesker i alle aldre.

Forebyggende arbejde

Klasserne og SFO-afdelingerne opstiller et sæt sociale spilleregler.  Spillereglerne aftales mellem forældre, elever og personale.  

Følgende elementer skal indgå

  • Alle har et medansvar for de andres trivsel.
  • Ingen uddeler invitationer/ inviterer til fødselsdage eller fester i skoletiden/SFO-tiden, medmindre alle drenge, alle piger eller hele klassen inviteres. 
  • Skolen opfordrer til, at dette også gælder invitationer, der uddeles uden for skolen.
  • Det er alles pligt at kende til skolens ordensregler og andre samværsregler. Disse regler er på mange måder en forudsætning for en nødvendig respekt for andre på skolen.


Undervisning, der forebygger mobning, indgår som et vigtigt element. Således kan videofilm, noveller, rollespil samt andre forslag til undervisningsforløb bruges i den undervisning, der forbygger mobning. Undervisningen kan foregå i alle fag, men det er en selvfølge, at området behandles i trivselstimen. 

Undervisning i etik på digitale medier indgår i undervisning og på SFO, når det er relevant igennem hele skoleforløbet.

Elevernes trivsel er et tilbagevendende tema på alle klassetrin / SFO-afdelinger. Der rettes fokus på området flere gange i løbet af et skoleår.

Der er fokus på mobning ved elevsamtaler /skole-hjem samtaler /teamsamtaler og ved øvrige relevante samtaler.

En af personalets arbejdsopgaver er at vurdere, om der en uheldig eller fastlåst rollefordeling eleverne imellem.

Personalet skal altid vurdere om alle elever er med i klassens / afdelingens sociale liv. Observerede problemer behandles i teamet.

Ifølge lovgivningen skal eleverne medinddrages i skolens sikkerhedsarbejde, således at de får en systematisk indsigt og indflydelse på deres fysiske - og psykiske undervisningsmiljø.

En forebyggende mobbepolitik er en del af elevernes sikkerhedsarbejde. Dette arbejde koordineres via elevrådet.

Skolen prioriterer undervisning og SFO-aktiviteter, der fremmer elevernes tilhørsforhold til skolen, til en afdeling og til den enkelte klasse. 

  • Skolen er opmærksom på, at elevernes trivsel i frikvartererne er afgørende for at forebygge mobning.
  • Skolen er opmærksom på, at mobning finder nye veje med ændrede adfærdsformer og ny teknologi. Der er fx et særligt fokus på, om der er en sammenhæng mellem mobning og brugen af sociale medier og mobiltelefoner.
  • Skolen prioriterer, at elev til elev læring er en læringsform, der bliver mere og mere udbredt over tid.
  • Elevrådet behandler mindst en gang om året mobning ud fra vinklen:  Hvordan kan eleverne / elevrådet medvirke til, at der ingen mobning er på skolen? Elevrådet kan vælge at organisere sig med et udvalg, der arbejder specielt med mobbeproblematikken.

Der er fokus på mobning i alle skolens fag og i SFO-tiden. Der er dog et særligt fokus i trivselstimen, hvor klassens dynamik og fællesskab er en del af faget. Skolens beskrivelse af, hvad mobning er, bliver gennemgået i en trivselstime en gang om året.

Personalet evaluerer jævnligt, om der er gjort tilstrækkeligt for at forbedre elevernes undervisningsmiljø, herunder om skolens antimobbepolitik kan forbedres.

Skolebestyrelsen orienteres mindst en gang om året om mobbesituationen.

Handleplan, når mobning konstateres


Eleverne kan henvende sig til:

  • Deres forældre
  • De lærere eller pædagoger, der er en del af deres hverdag
  • Klassekammerater
  • Elevrådet (repræsentanter fra) kan også fungere som et mobberåd over for de enkelte elever
  • Skolens ledelse
  • Skolens ledelse underrettes altid, hvis der skønnes at være tale om mobning.

 

Der skal sættes en undersøgelse samt en løsning i gang, hvis mobning konstateres. Arbejdet med et konkret mobbetilfælde registreres efterfølgende på skolen.


Løsningen indeholder som udgangspunkt, at

  • Situationen afdækkes, der indsamles mest mulig viden om situationen
  • De direkte mobberinvolveredes roller i klassens liv / afdelingens liv undersøges.  Der ses også på klassens øvrige elevers roller - også dem, der gemmer sig som tilskuere.
  • Det undersøges om den mobbedes sociale rolle kan styrkes ved blandt andet at rette fokus på den mobbedes adfærd og kammeratskabsrelationer.
  • Personaleteamet  udarbejder en fælles strategi for at bringe mobningen til ophør.
  • Personalet vurderer, hvem der konkret skal inddrages i arbejdet. F.eks. positive dominanter i klassen, stærke tilskuere, parallelklassen, ældre elever og ikke mindst forældre.
  • Det overvejes, om en uvildig person med professionel erfaring med hensyn til mobning, kan inddrages i arbejdet. F.eks. er det en mulighed at kontakte en AKT- vejleder  i en mobbesituation. Ligeledes kan AKT-vejledere eller skolens ledelse kontakte en SSP-medarbejder fra PUC.
  • Det overvejes, om der skal opbygges et fælles projekt, en situation, hvor der kan skabes nye roller, hvor alle bidrager med nye positive vinkler. Det kunne være et større undervisnings-projekt, tema, indsamling af økonomi til en fælles oplevelse f.eks. en kulturel tur, forældrearrangement. Lærere, pædagoger, elever og forældre involveres i projektet.
  • Der skal være en tæt opfølgning på situationen - til at starte med måske hver dag.  I denne opfølgning inddrages frikvartererne også.  Alle skal opleve, at problemet bliver taget alvorligt og derefter løst.

 

Hvis den vedtagne handleplan over for mobning ikke accepteres af alle parter, kan det i sidste instans blive nødvendigt at gøre brug af bestemmelserne fra ”bekendtgørelsen til fremme af god orden i skolen” (Undervisningsministeriets bekendtgørelse).